Udtalelse

Spilreklamenævnet modtog d. 1. maj 2026 en klage over spiludbyderen Betano. Klager havde klaget til Spilreklamenævnet over, at der ved en Podcast-episode af et fodboldanalytisk program – som Betano var sponsor af - ikke var inkluderet et ”spil ansvarligt”-budskab og en aldersmarkering, da klager opfattede sponsoratet som spilmarkedsføring. 

Konklusion 
Spilreklamenævnet udtaler kritik. 

Spilreklamenævnet forventer, at en sådan udtalelse om kritik bliver fulgt op af umiddelbar handling, enten gennem direkte stop for markedsføringen eller gennem ændring af markedsføringstiltaget, jf. også § 12 i Spilreklamenævnets forretningsorden. 

Baggrund og sagsfremstilling 
Spilreklamenævnet modtog d. 1. maj 2026 en klage over spiludbyderen betano.dk (herefter ”Indklagede”). Indklagede er ejet af Insipia Limited. 

Klager havde klaget til Spilreklamenævnet over Indklagedes sponsorat af fodbold-podcasten ”Halvrummet”. Klagen vedrørte konkret, at oplysningen om sponsoratet efter klagers opfattelse ikke var ledsaget af de nødvendige ansvarlighedsoplysninger, herunder fx ”18+” og ”spil ansvarligt” samt ”ROFUS”. Klager henviste navnlig til, at teksten ”sponsoreret af Betano” fremgik som det første i beskrivelsen af podcastafsnittet, eksempelvis i Apples podcastapp. Klager henviste således til, at sponsoratet på denne måde blev præsenteret som spilmarkedsføring, og at Indklagede ikke havde opfyldt sin oplysningsforpligtelse. Klager gjorde samtidigt gældende, at mange personer under 18 år lytter til ”Halvrummet”, og at der derfor samtidigt var tale om markedsføring til unge under 18 år. 

I forlængelse af klagen rettede Spilreklamenævnets sekretariat skriftlig henvendelse til Indklagede d. 27. maj 2026. Sekretariatet oplyste, at Spilreklamenævnet endnu ikke havde taget stilling til, om den pågældende markedsføring var i strid med Adfærdskodekset, men oplyste generelt, at spiludbyderes markedsføring skal overholde spillebranchens adfærdskodeks, og henviste i den anledning generelt til kodeksets pkt. 8.1, 9 og 14. Det følger af Adfærdskodeksets pkt. 8.1, at markedsføringsmaterialer ikke må være rettet mod unge under 18 år via valg af medie eller den kontekst markedsføringen fremgår i. Det følger endvidere af Adfærdskodeksets pkt. 9 og 14, at det er god skik at inkludere et ”spil ansvarligt”- budskab i al markedsføring, hvor det er praktisk muligt, og at markedsføring af spil på tv, sociale medier eller i trykte medier skal inkludere et ”18+” eller ”Aldersgrænse 18 år” eller tilsvarende budskab. Sekretariatet anmodede herefter om Indklagedes bemærkninger til klagen. 

Indklagede har i sit svar til sekretariatet oplyst, at de har et sponsorat af podcasten ”Halvrummet”, i forlængelse af Indklagedes sponsorat af fodboldklubben Brøndby IF. Indklagedes formulering ”Sponsoreret af Betano” tjener udelukkende en ”transparensmæssig funktion”, og skal dermed blot identificere, at Indklagede sponsorerer podcasten. Der foreligger dermed ikke en kommerciel intention bag, hvorfor der således ikke er tale om ”spilmarkedsføring”. 

Indklagede har samtidigt henvist til, at der i hver podcast fremføres en speak, som efter Indklagedes opfattelse tydeligt opfylder oplysningspligten, idet speaken lyder: 

”Betano udbydes med tilladelse fra Spillemyndigheden og er officiel betting-partner for 3F-Superligaen. Husk, at spil skal ske ansvarligt, og at du skal være fyldt 18 år for at spille, og hvis du har brug for hjælp for spilafhængighed, så kontakt ”stopspillet”, eller udeluk dig via ROFUS”

Indklagede har til slut gjort gældende, at podcasten ikke henvender sig til unge under 18 år. Der er tale om en fodboldanalytisk podcast, som primært retter sig mod et voksent publikum. Indklagede har samtidig henvist til, at Indklagede – forud for indgåelsen af sponsoraftalen og i overensstemmelse med sine egne complianceprocedurer – har vurderet podcasten og i den forbindelse konkluderet, at den var målrettet et voksent publikum. Overordnet set finder Indklagede således ikke, at der er handlet i strid med Adfærdskodekset. 

Om Spilreklamenævnet 
Spilreklamenævnet er et adfærdsregulerende nævn nedsat efter initiativ fra spilleindustrien. Nævnets formål er at træffe beslutning om udtalelse i sager, hvor der klages over markedsføring af spil i Danmark, og udtale kritik i sager, hvor spiludbydere markedsfører sig i strid med det adfærdskodeks om markedsføring, som spilleindustrien har vedtaget. 
Nævnet består af en dommer som formand, tre repræsentanter fra spilleindustrien samt tre repræsentanter, som repræsenterer spilbrugerne. Der kan findes yderligere information om nævnet og dets virksomhed på nævnets hjemmeside www.spilreklamenaevnet.dk.

Spilreklamenævnets udtalelse 
Sagen omhandler påstand om manglende inkludering af et ”spil ansvarligt”-budskab og aldersmarkering (”18+”). 

Spilreklamenævnet træffer beslutning om udtalelser i sager om spilmarkedsføring i henhold til det af spilleindustrien vedtagne adfærdskodeks, jf. herved § 2 i Spilreklamenævnets forretningsorden. Ved markedsføring forstås: ”enhver handling, udeladelse, adfærd, fremstilling eller kommerciel kommunikation, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til forbrugerne.” Såfremt Spilreklamenævnet skal have kompetence i nærværende sag, skal der således være tale om ”markedsføring af spil” – enten direkte eller indirekte. 
Sagen handler om en fodbold-podcast, ”Halvrummet”, som Indklagede har indgået en sponsoraftale med. Spilreklamenævnet bemærker, at et sponsorat af en podcast er udtryk for almindelige sponsoraktiviteter, hvorfor nævnet ikke finder selve sponsoreringen af podcasten problematisk eller i strid med Adfærdskodekset. Sagen vedrører således, om det var i strid med Adfærdskodeksets pkt. 9 og 14, at episodebeskrivelsen til podcasten ikke havde et ”spil ansvarligt”-budskab eller en aldersmarkering, i det tilfælde, at der er tale om spilmarkedsføring, og herunder, om en sådan eventuel spilmarkedsføring er rettet mod unge under 18 år i strid med pkt. 8.1. 

Vedr. spilmarkedsføring 

Spilreklamenævnet finder, at der er tale om spilmarkedsføring. Spilreklamenævnet har herved lagt vægt på bl.a. den definition af spilmarkedsføring, som fremgår af Spillemyndighedens vejledning om oplysningspligt ved markedsføring af spil. Spillemyndigheden uddyber begrebet ”markedsføring” på vejledningens side 6 (version 5.0, juli 2025), hvoraf følgende fremgår: 

[…]”Spillelovgivningens bestemmelser om markedsføring af spil suppleres af og fortolkes i overensstemmelse med markedsføringsloven. Definitionen af markedsføring skal derfor også ses i lyset af Forbrugerombudsmandens praksis, hvorefter der er tale om en bred definition, der som udgangspunkt også omfatter branding af virksomheden, uagtet at brandingen ikke er relateret til et konkret produkt. Spillemyndigheden vurderer på den baggrund, at markedsføring omfatter alle de tiltag, som en spiludbyder tilbyder en forbruger med en kommerciel hensigt, herunder også generel branding af spil og spiludbyderen. Det omfatter også promovering af, hvor et spil kan købes, samt enhver omtale, der skal virke positivt på selve virksomhedens omdømme, men som ikke direkte relaterer sig til virksomhedens produkter. Dette kan fx være gennemførelse af CSR-initiativer eller kampagner med oplysning om ansvarlighedstiltag.

[…]

Der lægges ved vurderingen vægt på, om formålet vurderes at være at fremme virksomheden og/eller dennes produkter og dermed om der er en kommerciel hensigt, eller om der alene er tale om identifikation af virksomheden, fx ved individuelle henvendelser til spillere af ikke-kommerciel karakter, herunder omsorgsmails og købsbekræftelser.”

Spilreklamenævnet finder, at Indklagede har en kommerciel interesse og fordel ved at blive nævnt i episodebeskrivelsen til en podcast omhandlende fodbold, hvorfor nævnet finder, at nævnelsen af Indklagede i ”omslaget” for podcasten er udtryk for en kommerciel hensigt. Nævnet finder samtidigt ikke, at nævnelsen af Indklagede udelukkende tjener til formål at ”identificere Indklagede”, da der netop ikke er tale om forhold af ikke-kommerciel karakter, jf. også Spillemyndighedens definition. Spilreklamenævnet finder i den forbindelse, at nævnelsen af Indklagede på en sådan måde udgør ”branding” for Indklagede og dermed spilmarkedsføring, hvorfor det pågældende podcast-afsnit er omfattet af oplysningspligten. Dette gælder uagtet, at der ikke blev markedsført konkrete produkter fra Indklagede i tilknytning til teksten. 

Vedr. oplysningspligten og opfyldelse heraf 

Klager har gjort gældende, at episodebeskrivelsen ikke opfylder oplysningspligten, hvortil Indklagede har anført, at den lydspeak, som indeholdes i podcasten, på tilstrækkelig vis opfylder pkt. 9 og 14. 

Spilreklamenævnet er ikke uenige med Indklagede i, at den pågældende speak – som præsenteres ved tidskode ”2:17” første gang Indklagede nævnes i podcasten – opfylder oplysningspligten, som følger af pkt. 9 og 14 i Adfærdskodekset, hvis man udelukkende ser på podcasten som lydmedie. Nævnet er bekendt med Forbrugerombudsmandens praksis om hvordan angivelse af en kommerciel hensigt skal fremgå, men bemærker, at dette falder uden for nævnets behandling af denne sag, som behandles efter Adfærdskodekset, og henviser i øvrigt til Spillemyndighedens vejledning om oplysningspligt ved markedsføring af spil, hvor Spillemyndigheden anfører: 

”5.2.4 Særligt for podcast 
Det er Spillemyndighedens vurdering, at der ved markedsføring i podcasts skal nævnes den lovpligtige aldersgrænse for spillet, henvisning til StopSpillet og henvisning til ROFUS. ” 

Nævnet finder dog, at podcastens lydspor og den tilhørende episodebeskrivelse udgør to selvstændige markedsføringselementer i den konkrete sag. Det forhold, at ”spil ansvarligt”-budskabet og aldersmarkeringen fremgår af lydsporet, kan derfor ikke afhjælpe, at oplysningerne mangler i episodebeskrivelsen, idet denne speak ikke kan udvides til også at gælde for den brandingtekst, som konkret fremgår under episodebeskrivelsen. Den pågældende podcast giver spiludbyderen flere ”eksponeringsmuligheder”, idet podcastens lydspor og episodebeskrivelsen har hver sin funktion og kan møde modtageren på forskellige tidspunkter. En bruger kan blive eksponeret for spiludbyderens navn i episodebeskrivelsen uden at afspille podcasten og dermed uden at høre ”spil ansvarligt”-budskabet eller aldersmarkeringen i lydsporet, og i praksis opnår spiludbyderen en slags ”dobbeltbranding”, idet spiludbyderen opnår to særskilte eksponeringer gennem to forskellige udtryksformer, selv om begge eksponeringer knytter sig til samme podcastafsnit. Når spiludbyderens navn fremgår af beskrivelsen, øges virksomhedens synlighed og forbindelsen mellem virksomheden, podcasten og podcastens emne. Episodebeskrivelsen har dermed en selvstændig brandingværdi for spiludbyderen. Nævnet finder, at dette gælder, uagtet om angivelsen i episodebeskrivelsen har til formål at opfylde kravet om at oplyse om den kommercielle hensigt i podcasten. 

Nævnet bemærker, at ikke alt offentliggørelse af indhold nødvendigvis skal iagttage de pågældende oplysningsforpligtelser, men at dette dog primært gælder for ganske få tilfælde af medier med begrænset plads, hvor det i praksis ikke rimeligvis kan lade sig gøre, at der indsættes ”spil ansvarligt”-budskaber eller aldersmarkeringer, også selvom, at der er tale om markedsføring eller branding. Nævnet finder dog, at det anvendte medie i den pågældende sag, ikke teknisk hindrer eller unødigt besværliggør, at man indsætter de pågældende oplysninger, som fremgår af Adfærdskodeksets pkt. 9 og 14. Nævnet har her lagt vægt på, at der under episodebeskrivelsen findes en uddybende beskrivelse af ”Halvrummet” og episodens nærmere indhold, hvorfor det dermed ville være uproblematisk for Indklagede at indsætte de påkrævede forhold, som ville opfylde pligterne under Adfærdskodeksets pkt. 9 og 14. 

Nævnet bemærker endvidere, at det er uden afgørende betydning, at podcasten blev afsendt via tredjepart (”Halvrummet”), da oplysningsforpligtelsen påhviler spiludbyderen, jf. også nævnets udtalelser i bl.a. sag 2021-09-06 samt 2025-11-20-2. Spiludbyderen skal derfor gøre sit bedste for at sikre, at oplysningspligten overholdes. 

På baggrund af ovenstående udtaler nævnet derfor kritik af Indklagede, jf. Adfærdskodeksets pkt. 9 og 14. 

Spilreklamenævnet bemærker afslutningsvist, at der ikke skal meget til for, at kravet om oplysningspligt, herunder aldersmarkering og ”spil ansvarligt”-budskaber, aktiveres, og anbefaler generelt, at spiludbydere i tvivlstilfælde indsætter aldersmarkeringer og ”spil ansvarligt”-budskaber. 

Da henvendelsen i øvrigt har grænseflader til Spillemyndighedens vejledning om oplysningspligt ved markedsføring af spil og bekendtgørelsen om online væddemål, har nævnet i øvrigt besluttet at orientere Spillemyndigheden om klagen, jf. også samarbejdsaftalen mellem parterne. 

Vedr. ”rettet mod unge under 18 år” 

Spilreklamenævnet finder efter en samlet afvejning, at podcasten ”Halvrummet” ikke kan antages at være rettet mod unge under 18 år, som dette defineres under Adfærdskodeksets pkt. 8.1. Nævnet finder, at uanset at der kan være unge under 18 år, som lytter til podcasten, så er der ikke i sagen påvist omstændigheder, som indikerer, at podcasten konkret skulle være rettet mod unge under 18 år. Spilreklamenævnet udtaler således ikke kritik af Indklagede i relation til pkt. 8.1. 

På Spilreklamenævnets vegne 

Jacob Scherfig, Formand 
Jonatan Rasmussen, Sekretariatschef